Til forsiden

Rodbehandling

Der kan være flere årsager til at en tand skal rodbehandles. Her skal blot nævnes tre typiske tilfælde:

1. Tanden er død og der har udviklet sig betændelse i knoglen omkring tanden.
 
2. Der er så meget caries (hul) i tanden, at det går helt ind til nervekammeret.
 

3. Akutte smerter, hvor smerten er så voldsom, at det er nødvendigt at fjerne tandnerven for at få ro i tanden.

Behandlingen foregår selvfølgelig efter forudgående bedøvelse af tanden.
 
Mere uddybende information:
 

Kronen på en tand har en ydre "skal" , lavet af en meget hård substans kaldet emalje. Når det ydre emaljelag fjernes, enten p.gr. af caries (hul) eller ved præparation(slibning) til krone, bropille eller lignende, så kan pulpa (nerven) lide skade. Den mest alm. grund til inflammation(betændelse) og infektion i pulpa skyldes bakterier, som kommer ind som følge af caries eller ved en knækket tand. De meget tidlige tegn på, at pulpa er udsat for irritation, starter med overfølsomhed for kulde og varme. Det er ikke ualmindeligt at en tand efter behandling bliver følsom for kulde og varme, specielt efter en større behandling, men i de fleste tilfælde er det noget forbigående.

Rodbehandling

 

Hvis fyldningen eller kronen, efter behandlingen ligger tæt på pulpa, lægger tandlægen et beskyttende "plaster" som består af et kalklag, for at forsegle de åbne, små kanaler,der findes i tandbenet - dette kaldes også for en isolering. Det er som regel tilstrækkeligt, men alligevel hænder det, at pulpa efter behandling giver symptomer.
 
Hvis et cariesangreb selv får adgang til pulpa udvikles oftest spontan tandpine og længere tids problemer kan resultere i infektion i kæben. Pulpa vil nemlig til sidst dø ( også kaldet nekrotisere). Vores eget immunforsvar vil ved inflammation forsøge at fjerne det døde væv og derved kommer der infektion i kæben.Udover at være meget smertefuldt kan det også resultere i dannelsen af en tandbyld (absces).
 
Mange mennesker tror fejlagtigt, at tandbylder kan fjernes med medicin,fx. penicillin; men det kan de desværre ikke, da der er dødt væv i rodkanalen og i de allerfleste tilfælde også bakterier. Alt dette skal fjernes fuldstændigt med særligt indrettet mekaniske rodfile for at fjerne risikoen for yderligere betændelse. Penicillin transporteres via blodbanen, og da der ingen karforbindelse er tilbage i det nekrotiske væv, kan penicillinen ikke transporteres til abscessen (tandbylden).
 
Hvorfor skal tanden rodbehandles?
 
Formålet med en rodbehandling er:
 
1 . At fjerne bakterier og inficeret nervevæv fra nervekammeret og rodkanalerne.
 
2. Komplet udfyldning af rodkanalerne og nervekammeret med et stabilt materiale for at forhindre fremtidige problemer.
 

Hvis tanden rodbehandles, fordi man har planlagt at lave en stifttand senere, er behandlingen principielt den samme og behandlingen beskrives derfor under et. Når rodbehandlingen er færdig, kan inflammationen i kæben forsvinde og opheling finde sted, hvorved tanden bevares og derved reddes.

 
Hvordan foregår en rodbehandling?
 
Rodbehandlingen kan inddeles i 2 stadier, idet man først præparerer rodkanalerne og dernæst fylder disse med et specielt materiale. Efter at have lagt en bedøvelse fjerner tandlægen det inficerede væv i pulpa med nogle specielt indrettede instrumenter - rodfile -for at gøre patienten symptomfri. Det er vigtigt, at rodfilene og dermed udrensningen når helt eller tilnærmelsesvis helt til spidsen af roden. Derfor tages et røntgenbillede for at måle den rigtige længde på rodkanalen. Denne måling har nu i nogle år også kunne foretages med nyere, avanceret, elektronisk måleudstyr, som er meget præcist, hvad man kan se på et efterfølgende kontrol-røntgenbillede, hvor rodfilen er placeret i rodkanalen netop i den korrekte længde, det elektroniske måleudstyr anviste. Efter endt behandlingsseance - tanden behøver ikke nødvendigvis at være færdigbehandlet endnu - lukkes tanden med et midlertidigt fyldningsmateriale,men forinden er deri ndlagt et desinficerende og smertelindrende middel i tanden og dens rodkanal/rodkanaler. Der kan være lette eftersmerter efter 1. besøg, men de forsvinder normalt indenfor de første døgn - ellers skal man blot kontakte tandlægen igen.
 
Der foregår typisk en række yderligere besøg, hvor tanden skylles med et desinficerende middel og man indlægger nye mellemseanceindlæg, for at sikre at tanden bliver helt steril og fri for bakterier, inden man rodfylder den. Selve rodfyldningen er det sidste besøg, hvor man fylder "gummi-agtigt" materiale (guttaperka) i kanalen/kanalerne for at forsegle den/dem og forhindre vækst af bakterier deri. Efter endt rodbehandling kan der godt være en række små symptomer, som dog relativt hurtigt forsvinder - disse kan som regelklares med  smertestillende tabletter.
 
Der kan gå op til 6 - 12 måneder før man med sikkerhed kan sige, at tanden er helet rigtigt, men det er ikke altid hensigtsmæssigt at vente for længe med videre behandling. Som regel skal man fremstille en krone (fx guld krone, metalkeramisk krone eller keramisk krone)-hvis tanden er meget destrueret -også en eller anden form for opbygning, fx. en støbt opbygning eller en rodskrue/rodstift forsynet med en plastopbygning - ellers laver man et støbt guldindlæg eller et af de nye porcelæns-indlæg/porcelæns-onlay, som limes til den resterende tand med en plastcement.Grunden hertil er, at når pulpa er fjernet, tørrer tanden ud og bliver meget svag. Det indebærer, at selv den mindste belastning kan få tanden til at knække, nogle gange ret voldsomt, helt ind til kæbeknoglen.
 
Prognosen for en rodbehandlet tand?
 

Trods tandlægens anstrengelser lykkes en rodbehandling ikke altid. Det hænder for ca. 10-15% af alle rodbehandlede tænder, at de alligevel ikke heler op. Nogle steder er der måske en lækage/revne, små sidekanaler i rodspidserne, tynde kanaler, som ikke kan nås med instrumenterne eller en krumning på roden, der umuliggør optimal behandling. Det kan blive nødvendigt at tage den gamle rodbehandling ud eller måske udføre en lille operation for at nå ind til rodspidsen udefra. Denne behandling benævnes en omvendt rodfyldning, eller en afkortning af rodspidsen, en rodresektion, og foregår nogle gange hos en specialkirurg, afhængig af sværhedsgraden. Betændelsen fjernes gennem et lille hul i knoglen og tanden rodfyldes omvendt. Der kan godt gå op til mange år, før en sådan komplikation viser sig, men takket være dygtige og veluddannede tandlæger kan tanden alligevel mange gange reddes.

 

Rodbehandling

Obligatorisk kontrolrøntgenbillede efter

rodbehandling

Rodbehandling

De fyldte rodkanaler.

De lyserøde pletter er rodfyldningerne.

Rodbehandling

 
Tidsbestilling
Rødovrevej 406 st. • 2610 Rødovre • TLF.: 36 70 45 56 • FAX: 36 70 42 55 • Mail:andersvo@post9.tele.dk