Pardentosebehandling
Tandkødsbetændelse er et forstadie til
parodontosen (”de løse tænders sygdom”). Som regel er det
gingivitis (tandkødsbetændelse), der er årsagen til at tandkødet ofte bløder efter tandbørstning, men ikke altid. En ihærdig tandbørstning med en hård tandbørste kan imidlertid også være årsagen.
Nårman børster tænder oplever mange, at deres tandkød jævnligt bløder en smule. Blødning kan være det første synlige tegnpå tandkødsbetændelse. Uden behandling kan tandkødsbetændelse udvikle sig til
parodontose, som kan medføre, at tænderne bliver løse og til sidst falder ud. Både tandkødsbetændelse og parodontose kan bremses med hjælp fra tandlægen eller tandplejeren, men først og fremmest ved din egen indsats med tandbørsten og andre hjælpemidler som f.eks. tandtråd, tandstikker og interdentalbørster, små ”flaskerensere”, som er meget velegnet til at rense tandmellemrummene rene med. Så man skal endelig ikke holde pause med tandbørsten, selv om det bløder. Har men ridset tandkødet med en hård tandbørste eller f.eks. en tandstikker kan det være tilrådeligt at holde en pause med tandbørsten og så istedet for skylle med en klorhexidinopløsning på 0,1 % et par dage – og så genoptage alm. tandbørstning.
Tandlægen og tandplejeren kontrollerer tandkødet ved de regelmæssige besøg, men husk alligevel at sige, hvis tandkødet er ømt eller bløder, når du børster tænder. Bliver tandkødsbetændelsen eller parodontosen opdaget i tide, har man selv, med lidt hjælp fra tandlægen og tandplejeren, flere muligheder for at stoppe og helbrede sygdommen.
De kan fjerne tandsten og bakteriebelægninger, så tandkødet bliver sundt igen, men man må også selv forbedre renholdningen, så bakterierne bliver fjernet dagligt – og det kan tandlægen og tandplejeren / klinikassistenten instruere i.
Gingivitis (tandkødbetændelse) opstår, fordi tænderne ikke bliver holdt tilstrækkeligt rene. Bakterierne sætter sig fast i overgangen mellem tænderne og tandkød og er årsagen til, at tandkødet bliver betændt. Hvis betændelsen ikke bliver standset, vil den arbejde sig ned langs tandroden og angribe tandknoglen, og så har man udviklet paradentose. Denne kan være fremskreden uden at man selv kan mærke det – bortset fra blødningen ved tandbørstning.
Kirurgisk parodontosisbehandling: