Kirurgi

6. Laserbehandling.

 

1. Almindelig tandudtrækning har de fleste mennesker prøvet. Dette indgreb foregår oftest uproblematisk og altid under bedøvelse. Engang imellem opstår der alligevel problemer med eftersmerter og infektion. Dette afhjælpes hyppigst ved indtagelse af smertestillende tabletter, evt. mundskylning med saltvand eller 0,1 % Klorhexidin mundskyllevæske. Ved infektion, hvor lymfeknuderneføles ømme, hvor tandkødet og kæben evt. hæver op, vil det være nødvendigt at supplere med penicillin / antibiotika. Kontakt under alle omstændigheder, tandlægen. el. tandlægevagten, hvis det er uden for åbningstiden, for at få behandling el. råd og vejledning.

 

2. Mere komplicerede tandudtrækninger (operativ fjernelse) kan komme på tale, hvor tanden sidder meget fast (f.eks. en tand med en gammel rodbehandling), hvor tanden splintrer i flere dele eller må deles i flere dele, som derefter fjernes enkeltvis.

 

3. Fjernelse af rodspids(amputation af en rodspids) kan komme på tale, hvis der f. eks. er en cyste. Cysten fjernes og sendes til biopsi, rodspidsen kappes af og rodtanden tætnes med f.eks. IRM, en cementtype, der har den egenskab, at den kan klæbe til en fugtig overflade ogses på det efterfølgende røntgenbillede, der tages for at kontrollere om alt er i orden. En anden årsag til rodspidsamputationen kan være en utilgængelig rodkanal, hvor man ikke kan komme igennem fra f.eks. tyggefladen på en kindtand og ad den vej ned gennem rodkanalen til rodspidsen for at fjerne betændelsen, typisk en tand med både krone og en eller flere rodstifter som spærrer for adgang til rodspidsen. Det kan også være helt lukkede rodkanaler (med tiden fyldt op med tandben) eller meget bukkede, snævre kanaler.

 

Fjernelse af vanskeligt tilgængelige rodspidser og visdomstænder, overlader vi til vor eksternt tilknyttede kirurg.

 

4. Kirurgisk parodontosebehandling. Efter indførelse af laserbehandling i forbindelse med parodontosebehandling går der længere og længere tid mellem de behandlinger, hvor vi må operere på traditionel vis, ved at skære med en cultur (speciel kirurgisk kniv) og frilægge knogledefekten.

 

Der er som regel tale om lodrette, meget dybe knoglelommer (-pocher). Efter forudgående rengøring af rodoverfladen ”scalling”, dvs. fjernelse af tandsten m.v. påføres Emdogain ®)(amelogenin), et protein som har en vævsaktiverende effekt på netop de celler, der skalproducere nyt knoglevæv og bindevæv til delvis gendannelse af tandens mistede knogle og bindevæv -og således retablere tabt fæste med det formål, at få tanden til at sidde mere fast og få reduceret tandkødslommens dybde, så det igen er muligt for patienten at opretholde en god mundhygiejne. Er knogledefekten meget stor og dyb kan endvidere suppleres med ”kunstig knoglevæv”: Perioglass ® og evt. uden på dette fastgøres en selvopløselig membran. Sidstnævnte er en meget sofistikeret og kostbar behandling. Spørg din tandlæge til råds – også om prisen. Det er som regel Birgitte Venge, der udfører disse behandlinger og hun har gode erfaringer med det.

5. Implantatbehandling. Her henvises til afsnittet om implantatbehandling samt links i forbindelse hermed. På vor klinik har vi tidligere haft 2 kirurger tilknyttet klinikken, men samarbejdet måtte desværre afbrydes,dels på grund af fastere tilknytning til specialklinikker, delspå grund af nye projekter af samme slags, som krævede medejerskabog derfor mere tid til at udføre kirurgiske opgaver der. For nylig har vi indgået samarbejde med en ny kirurgisk klinik, hvor vor patientervil blive henvist til, hvis det er større opgaver eller akut behandlingsbehov, som vi ikke er i stand til at udføre på grund af travlhed. Lettere opgaver kan blive løst på vor klinik, ligesom tidligere - der vil blive givet mere information om dette, når samarbejdet er blevet fastetableret.