Definition: Den hypnotiske tilstand kan veksle fralettere ændring af bevidsthedsintensiteten til dyb trance, en næsten søvnlignende tilstand svarende til den, man er i lige umiddelbart før man falder i søvn. Den hypnotiserede er udtalt suggestivt påvirkelig og hypnotisørens angivelser følges på en næsten viljeløs facon - det skal her understreges, at det ikke gælder for angivelser, som strider imod den hypnotiseredes opfattelse af, hvad der er god moral og etik. En vis grad af bevidst medvirken og velvilje (læs accept og tillid) er nødvendig for at blive hypnotiseret. Der er betydelige individuelle forskelle i evnen hertil, og nogle kan slet ikke hypnotiseres. Her må man gribe til en anden metode.
Anders har i flere år udført hypnose / hypnoterapi på patienter, som lider af tandlægeskræk, og i langt de fleste tilfælde har det gjort underværker. De fleste har efter blot en enkelt seance – typisk af varighed 1- 1 ½ time - fået et meget mere afslappet og afklaret forhold til mødet med tandlægen herefter; det er til stor glæde for patienten, men så sandelig også for behandleren, ja alle behandlere på klinikken.